I løbet af efteråret 2023 flytter alle sider om dansk og historie til www.suneweile.wordpress.com. Jeg anbefaler derfor, at du opdaterer dine links.
Hvad er en redegørelse?
I historie er en redegørelse en objektiv fremstilling af en begivenhed, en periode eller lignende, som bygger på fagligt relevant stof. I dansk-historie-opgaven kan du fx blive bedt om at skulle redegøre for industrialiseringen eller Romerrigets forfald. Redegørelsen skal løbende indeholde henvisninger i form af fodnoter til det materiale, som du har anvendt for at kunne skrive din redegørelse.
Hvad er formålet med en redegørelse?
Formålet med en redegørelse i historie er, at du skal give læseren et fagligt underbygget overblik over begivenheden, perioden eller lignende. Ofte vil en redegørelse være første del af en større opgave. Her gør redegørelsen det samtidig muligt for læseren at blive sat ind i tingene, så vedkommende bagefter bedre kan forstå din analyse af fx et kildemateriale. Hvis dit område fx er Børnearbejde i Danmark under industrialiseringen, så er det nødvendigt, at læseren først får indsigt i, hvordan industrialiseringen i Danmark forløber.
I din kildeanalyse vil det også være nødvendigt indimellem at henvise til din redegørelse. Det giver et bedre fagligt fundament, og kan underbygge nogle af dine vigtigste pointer. Samtidig får det opgaven til at hænge bedre sammen.
Hvad skal en redegørelse indeholde?
Hvad en redegørelse skal indeholde afhænger naturligvis af, hvad du bliver bedt om. Hvis du skal ”Redegøre for industrialiseringen i Danmark fra 1850-1900”, skal dit fokus være på den udvikling som sker i perioden indenfor det teknologiske felt. Det vil sige du ikke skal fokusere på fx den politiske udvikling. Emnet har også betydning for, hvor lang den skal være. Men i fx en dansk-historie-opgave eller i Studieretningsprojektet (SRP) skal den sjældent være længere end to sider.
Derudover er det meget vigtigt, at din redegørelse indeholder henvisninger til dit materiale i form af fodnoter (eller slutnoter). Henvisningerne skal først og fremmest vise din læser, at det ikke bare er dig der mener, at fx industrialiseringen foregik sådan som du skriver. Derimod er der fx en række uddannede historikere, som siger det samme.
Men viser fodnoterne ikke bare, at jeg slet ikke har arbejdet selvstændigt? Nej! Tværtimod. For læseren er fodnoterne faktisk det bedste bevis på, at du har sat dig ind i området ved at læse hvad andre har skrevet om det før dig. Hvis du derimod ikke har nogen henvisninger, så tror læseren, at du bare har skrevet ud fra hukommelsen, og ikke gidet sætte dig ind i, hvor du har din viden fra. Eller endnu værre, at du måske bare har kopieret direkte fra nettet.
Af samme grund må din redegørelse også gerne indeholde citater. Men lad være med at bruge for mange af dem, og de må endelig ikke være for lange dvs. som regel højst 2-3 linjer. Ofte er det dog stadig bedre at formulere det med egne ord, fordi det viser du faktisk har forstået, hvad der står i bogen.
Hvor mange fodnoter skal jeg have i min redegørelse? Selvom der naturligvis ikke kan sættes et fast tal på det, så er en rigtig god tommelfingerregel ca. fem pr. side.
Hvordan kommer jeg i gang med en redegørelse?
Når du skal i gang med din redegørelse er der en række trin, som det er relevant at følge.
Det første du skal gøre er at overveje, hvad du i forvejen ved om emnet. Hvis du skal ”Redegøre for industrialiseringen i Danmark fra 1850-1900”, er det oplagt at udarbejde et mindmap, hvor du forsøger at pejle dig ind på, hvad du skal have med.
Eksempel:
Det kan sagtens være nødvendigt at anvende dit materiale i denne fase. Det kan være dine noter fra timerne, internetsøgning, bøger m.m. Husk at få tilføjet eventuelle links du finder til dit mindmap, så du kan finde dem igen, når du skal til at skrive!
Herefter er du klar til at udarbejde en disposition til dit afsnit. Hvis du bruger Mind42, som eksemplet her ovenfor er fra, kan du eksportere det til en tekstfil.
http://youtu.be/9maoGA0z8h4
Det vil naturligvis virke uoverskueligt i første omgang. Men det kan måske give et godt visuelt overblik, som du kan arbejde videre ud fra. For eksempel kan du bruge det som udkast til overskrifter i din endelige redegørelse.
Eksempel:
Når du har en oversigt som den ovenfor, skal du i gang med at skrive de enkelte afsnit. Her er det, at du for alvor skal have fat i dit materiale!
Det er meget vigtigt, når du går i gang med at skrive, at du for hvert afsnit markerer, gerne i en fodnote, hvor du har dine oplysninger fra (husk sidetal!). Det værste du kan komme ud for er, at du skriver hele din redegørelse for derefter at komme i tanke om, at du mangler at henvise til dit materiale. For så skal du have fat i hver eneste bog EN GANG TIL og finde de steder du brugte, da du skrev hvert enkelt afsnit. Det tager mindst dobbelt så lang tid! Tro mig!
Når du skriver de enkelte afsnit, skal du som sagt henvise til det materiale, som du anvender. Husk det skal gøres løbende.
Eksempel på redegørelse:
Industrialiseringen i Danmark 1850-1900
Industrialiseringen i Danmark sker på ingen måde i et bestemt år. Ja, måske ikke engang et bestemt årti. Historikere er faktisk stadig uenige om, hvornår Danmark kan siges at være industrialiseret.[1] De fleste peger dog på årene omkring 1870, og det er der flere grunde til.
Omlægning i landbruget
I denne periode er det, at det danske landbrug af økonomiske årsager tvinges til at omlægge sit landbrug til animalsk produktion. Det sker efter en periode, hvor Danmark har nydt godt af en stor korneksport. Den såkaldte ”kornsalgsperiode”. Men i 1870erne blev det danske korn udkonkurreret af en ny spiller på markedet: USA.[2] Omlægningen til produktion af smør, kød og ost betød, at der blev brug for helt nye maskiner til forarbejdning. Derfor skød der nye fabrikker op i større og mindre provinsbyer, som skulle producere maskiner til mejerier og slagterier. Det blev samtidig en fordel for de fattige landarbejdere, som havde svært ved at finde arbejde på landet. Bl.a. fordi befolkningstallet i perioden er voldsomt stigende, og der derfor er et stort overskud af arbejdskraft. Når de nye fabrikker samtidig kunne tilbyde arbejde til ufaglært arbejdskraft, var det oplagt for de fleste at forsøge sig i byerne. Det førte til en stigende urbanisering.[3]
Fabrikker og dårlige arbejdsforhold
Arbejdet på fabrikkerne var hårdt: ”lange arbejdstider, dårlige lønninger og intet andet end den ydmygende fattighjælp til syge, arbejdsløse og gamle.”[4] De dårlige arbejdsforhold betød, at arbejderne snart begyndte at slutte sig sammen i fagforeninger. For at lægge pres på arbejdsgiverne kunne arbejderne organisere strejker, hvor de krævede bedre løn eller kortere arbejdsdage. Arbejdsgiverne svarede igen ved at stifte ”Dansk Arbejdsgiver og Mesterforening” i 1898, så de kunne stå stærkere overfor arbejdernes krav. Deres pressionsmiddel var at ”lockoute” arbejderne dvs. nægte dem adgang til arbejdspladsen. Dette førte bl.a. til en stor-lockout i 1899, som senere førte til Septemberforliget.[5]
Der blev dog også snart overskud af arbejdskraft i byerne, fordi mange søgte lykken der. Det betød stor fattigdom for dem uden arbejde, men fordi lønningerne blev presset, også for dem med arbejde. Det kom til udtryk i boligforholdene, som ofte var elendige.[6]
Litteraturliste:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, 2006
Haue, Harry m.fl.: Det moderne Danmark 1850-1992 – Forudsætninger og forløb. Munksgaard, 1995
Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark – 1550-2000. Systime, 3.udg. 1997
Schou, Lotte og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden – fortid nutid og fremtid. Columbus, 2011
Det er tydeligt at se, hvordan redegørelsen bygger på den brainstorm, som jeg udarbejdede i mit mindmap. På den måde kan det være en god disposition, som kan hjælpe med at fastholde fokus i de enkelte afsnit.
Det vigtigste ved en redegørelse i historie er:
- At den er objektiv
- At den er fagligt underbygget med henvisninger
- At der er ca. fem fodnoter pr. side
- At du har en klar disposition
- At du holder dig til emnet
- At den er skrevet i datid
©Sune Weile