I løbet af efteråret 2023 flytter alle sider om dansk og historie til www.suneweile.wordpress.com. Jeg anbefaler derfor, at du opdaterer dine links.
Hvad er et læserbrev?
Et læserbrev er et kort skriftligt indlæg i et medie, som indeholder dit eget synspunkt på et emne, en sag, en hændelse el. lign. Ofte er det en kritik af, at tingene er på en bestemt måde. Det kan også være et svar på et andet læserbrev, som man forholdet sig til og evt. diskuterer.
Hvad er formålet med et læserbrev?
Som regel skriver man et læserbrev, fordi man er utilfreds med et eller andet. Formålet med et læserbrev er derfor ofte at få ændret på det, man er utilfreds med. Det kan enten være noget man selv har oplevet, fx at bussen ofte kører for tidligt, så man ikke når den, eller noget man har læst om eller set i fjernsynet, fx at SU’en skal fjernes for hjemmeboende.
Hvad skal et læserbrev indeholde?
Et læserbrev skal indeholde argumenter for dit hovedsynspunkt. Derfor er det vigtigt, at det står klart for læseren, hvad du gerne vil argumentere for. Dit hovedsynspunkt skal stå i begyndelsen af læserbrevet, så du kan bruge resten af pladsen på at komme med belæg, som underbygger dit hovedsynspunkt dvs. din overordnede påstand:
Overordnet påstand (hovedsynspunkt): unge tænker ikke på miljøet
Belæg: fordi de tager bilen i skole
Den nemmeste måde at finde et belæg på er ved at stille et ”fordi” foran, mens påstanden findes ved at stille ”derfor” foran.
Når du har formuleret din påstand og dit belæg, kan du omformulere det, så det fx kommer til at lyde på følgende måde:
Konkret eksempel:
Det er trist at se på, hvor lidt ungdommen i dag tænker på miljøet. Det kommer tydeligt til udtryk, når man besøger et tilfældigt gymnasium i Odense, og ser at størstedelen af de unge tager bilen frem for cyklen eller bussen.
Ofte vil det være simpelt at argumentere imod sådan et synspunkt, derfor er det vigtigt, at du får inddraget flere belæg, så du står stærkere. Samtidig bør du inddrage konkrete eksempler og gerne henvise til fx statistikker du har set, eller eksperter som har udtalt sig til din fordel (det kaldes rygdækning).
Derudover kan du benytte dig af det som man i argumentationsteori kalder for ’gendrivelse’ dvs. at du forsøger at komme modargumenter i forkøbet ved at inddrage dem selv. I ovennævnte eksempel ville det mest oplagte modargument være, at busserne sjældent passer med de præcise mødetider på skolerne, og derfor er man nødt til at tage bilen for at kunne komme til tiden. Det må du forsøge at argumentere imod:
Konkret eksempel:
Et ofte anvendt argument er, at bustiderne ikke passer med skolens ringetider. Men det er forholdsvis nemt at løse. Enten kontakter man busselskabet inden skoleåret begynder, og hører om det er muligt at flytte afgangstiderne for busruten, de fleste selskaber ønsker ekstra kunder i butikken, eller også kan man gennem skolens elevråd sørge for, at skolen begynder fx ti minutter senere, så det passer med busserne.
Ved at anvende gendrivelse dvs. bringe et modargument på banen, har du dæmmet op for en del af den kritik, som uenige læsere kan ventes at bruge mod dig.
Hvordan kommer jeg i gang med et læserbrev?
Først og fremmest skal du finde et emne, en sag eller et problem, som du vil forholde dig til. Det er nemmest, hvis det er noget, du kan relatere til. Fx et lovforslag som også rammer dig, en situation du møder hver dag på vej til skole el. lign.
Herefter skal du formulere dit hovedsynspunkt dvs. en påstand, som du kan underbygge med et antal belæg. Belæggene kan ofte bestå af eksempler, som underbygger din påstand. Undgå generaliseringer dvs. at et enkelt eksempel bliver gjort almengyldigt. Til gengæld er det helt i orden, at du anvender eksempler, som du mener de fleste må kende. Fx at bilister glemmer at se ordentligt efter cyklisterne, at unge bruger mobiltelefonen mere en ældre osv. Men samtidig er det vigtigt at huske på, at ikke alle er enige med dig i disse synspunkter. Derfor bør du inddrage forskellige kilder fx statistikker, ekspertudtalelser el. lign.
Det kan være en fordel at opstille påstand og belæg, så det bliver konkret for dig selv. Herefter kan du nemt sammenskrive det:
Konkret eksempel:
Hovedsynspunkt (overordnet påstand): unge er ikke selvstændige nok
Belæg for den overordnede påstand: fordi forældrene ordner det meste for dem
Belæg: forældrene hjælper de unge med at finde et arbejde
Kilde: interview med leder i Kvickly fra avisen
Belæg: forældrene ringer til SU-styrelsen for dem
Belæg: de unge får lommepenge selvom de er gamle nok til at tjene dem selv
Gendrivelse: unge har travlt med uddannelsen
Påstand: det vil få konsekvenser for dem senere hen
Belæg: når de ikke får ansvar tager de ikke ansvar
Sammenskrevet
De unge på 30
Det er tydeligt, at unge i dag slet ikke er selvstændige nok, og det værste er, at det vil give dem problemer, når de bliver voksne. Det er blevet mere og mere almindeligt, at det er forældrene, der tager kontakt til tandlægen, SU-styrelsen, gymnasiet osv. Det lærer langt fra de unge at tage ansvar, og det bliver svært for dem på længere sigt at vænne sig til det ansvar der følger med, når man bliver voksen. Man hører ofte, at det er fordi unge har så travlt med deres uddannelse, så det er i orden, at forældrene træder til og hjælper lidt. Men den vigtigste uddannelse man kan få som ung, er at lære at stå på egne ben. Det lærer man ikke så længe forældrene finder arbejde til ”de unge voksne”, når de er fyldt 30!
Så er det bare at sende det til avisen, og vente på det bliver bragt!
Det vigtigste ved et læserbrev er:
- Det allerede i indledningen er klart, hvad dit hovedsynspunkt er evt. allerede i en overskrift der fænger.
- Det skal være kort og præcist. Gerne omkring 500 ord.
- Det indeholder eksempler og kilder som kan underbygge dine påstande.
- Det anviser konkrete forslag til, hvordan problemet kan løses.
- Det har en afslutning med en kort konklusion fx i form af et afsluttende synspunkt eller en opfordring til at handle.
- Det består tydeligt af en overordnet påstand med tilhørende belæg. Derefter udbygget med et antal belæg og eventuelt en eller flere påstande.
- Det indeholder gerne en gendrivelse: hvad vil være det typiske modargument, og hvordan kan det imødegås?
Konkrete eksempler:
(a) Kongehuset ruinerer Danmark
Det nationale varemærke, kongehuset, ødsler med skatteydernes penge. Deres goder betales udelukkende af hårdtarbejdende skatteydere. De betaler kongehusets rejser, deres fritidsinteresser, transport og ikke mindst alle de mange slotte og godser rundt om i landet og udenfor landets grænser. Det gælder også istandsættelser for flere millioner kroner på landets slotte. Slotte som kongehuset kun benytter til ferier og weekendudflugter. Når kongehuset ikke opholder sig på slottene, står de tomme. Tomme i den forstand at det kun er tjenestefolkene, der opholder sig der. De skal sørge for at slottet er i ordentlig stand, hvis kongehuset pludselig skulle komme på uanmeldt visit. Det sker måske hvert 5. år.
Kongehusets transportudgifter er også enorme. Statsministeriet har for nylig offentliggjort, at kongehuset bruger omtrent 245 millioner på transport om året. Dette indebærer salonvogne, bilkaravaner, privatfly m.m. Al denne transport er også skyld i en del af forureningen i Danmark. Hvis kongehuset tænkte mere miljøbevidst, ville de muligvis kunne se sig selv i øjnene. Da de netop bruger så meget tid og så mange penge på at transportere sig rundt, hvorfor så ikke gøre det miljøvenligt, så det ikke er borgerne der kommer til at bøde for det?
Alle de mange millioner kroner der bruges på renovering og transport, kunne bruges til at forbedre samfundet og hjælpe de svageste såsom ældre, fattige og hjemløse. De kunne bruges til bedre forhold på skolerne, så vi kan uddanne eleverne og endelig nå målet om at komme blandt top 10 af de bedst uddannede lande. Hvad skal der til for at ændre denne ødslende adfærd? Kan det virkelig være rigtigt, at de skal svække vores samfund, bare for at de selv kan have det godt og fremstå på bedst mulig måde? Er Danmark ikke et land, hvor det er meningen at vi skal hjælpe hinanden? Det er da ikke at hjælpe hinanden at bruge hårdtarbejdende skatteyderes penge på goder, man ikke har brug for.
(b) Er superligaen nu så super?
Jeg mener, at den bedste danske fodboldrække, Superligaen, er blevet betydeligt ringere de seneste par år. Det ses tydeligt ved det sportslige, hvor 11 (!) hold ud af 12, stadig har en reel risiko for at ende som de to nederste og dermed rykke ud af rækken. Det plejer, at være de to oprykkede hold, som skal kæmpe, for at få en smule point, men sådan har det ikke været i denne sæson, hvor disse er placeret på fornemme 5. og 6. pladser. I denne tabel, har det suveræne førerhold, FC København, fået de resterende hold til at se en anelse dårlige ud og deres historiske avancement vil næppe løfte Superligaen, som det danske koryfæ Michael Laudrup vurderede med sine udtalelser til Berlinske Tidende den 11. december, 2010.
Hvem skal udfordre dem på længere sigt, når de største danske klubber befinder sig i krise? Brøndby IF, Danmarks største og bedste klub gennem tiderne, er i en ledelsesmæssig krise, hvor store dele af den sportslige ledelse er blevet fyret. Det samme er OB, hvor også en aldrende trup er et problem, mens Aab, danske mestre anno 2008, er favoritter til at rykke ud af den bedste række. Man kan tvivle på om den sportslige ledelse i Ålborg, har forvaltet deres Champions League millioner på bedste vis. Holdet fra Danmarks næststørste by, AGF, med en bred fanskare, taber utallige tv-penge og diverse indtægter på at være rykket ned. Lige nu virker FC Midtjylland, med deres talentakademi og rolige personalegange, som det bedste bud på en udfordrer i fremtiden. Men der vil nok gå noget tid, for som den tidligere skotske fodboldspiller Alan Hansen sagde: ”You´ll never win anything with kids.”
Ikke nok med hvad der kan aflæses i tabellen, men også på tilskuertallet kan det mærkes at der er krise, hvor der bliver slået negative rekorder på stribe. Blandt andet var forrige spillerunde i Superligaen, den dårligst besøgte indenfor de seneste 12 år, med kun 21.036 tilskuer på lægterne i alt. En af de største grunde til denne negative vækst er utvivlsomt den kradsende finanskrise. Den har tvunget de resterende 11 hold, til at satse på unge spillere fra egne rækker, eller rekruttere spillere fra 1. division, da indkøb af nye spillere dårligt er en mulighed. De før så gode hold i ligaen, er blevet nødsaget til at tage afsked med spillere, der er gået hen og blevet løntunge. Førhen har lønningerne i dansk fodbold haft positiv vækst.
Man kan derfor stille spørgsmålet: ”Er superligaen nu så super?”, og svaret er nej. Den befinder sig i en krise, som kun opvejes af FC Københavns meriterende internationale og nationale succes. Spændingen i Superligaen er simpelthen blevet ødelagt og der vil gå lang tid, før FC København vil få en reel udfordrer, hvis ikke den sportslige ledelse i Brøndby IF og OB, begynder at tage sig sammen.
Opgaver til afsnittet:
1. Skriv et svar til et af ovenstående læserbreve.
2. Skriv et læserbrev med overskriften ”Ser unge for meget fjernsyn?”. Du skal inddrage følgende statistiske materiale:
FAKTA
Danskernes tv-forbrug er steget: I 2007 så danskerne to timer og 28 minutters fjernsyn om dagen, og i 2010 var det steget til tre timer og 21 minutter.
Spredningen af kanaler: I 2007 var danskernes tv-forbrug spredt ud på 15 kanaler. I 2010 så danskerne 26 kanaler i gennemsnit.
Gamle tv-seere: Selv om de unges tv-forbrug er steget med 50 procent, er det stadig gruppen på over 55 år, der samlet set ser mest fjernsyn. I gennemsnit ser den +55-årige dansker 247 minutters timers tv om dagen, hvilket svarer til over fire timer.
Kilde: Nola Grace Gaardmand ”Det er ingen skam at se meget tv” Information 24.01.11
Du kan inddrage yderligere materiale fra nettet.
3. Skriv et svar til et indlæg enten i dagens avis eller på en hjemmeside fx bold.dk blog-sektionen.
© Sune Weile